Havanna

Location 7

Syvende og sidste destination på denne rejse med Globale Kompositioner blev et gensyn med Havanna, hvor jeg boede i 5 mdr. for elleve år siden tilbage i år 2000. Dengang var mit mål med rejsen, at studere cubansk musik. Nu var idéen, at skrive ny musik med udgangspunkt i mødet med nogle cubanske musikere. Om det var Havanna eller mig, der havde forandret sig mest ved jeg ikke, men det var en meget anderledes oplevelse denne gang.

Havanna har stadigvæk et intenst og allestedsnærværende musikliv. Men musikere har ikke den samme adgang til ”gør det selv produktioner”, som man ser overalt herhjemme. Derfor oplever man ikke så mange eksperimenterende ”nutids-produktioner” – og stort set ingen elektronisk musik. Det mærkes tydeligt at man er i et uland, hvor det at leve af at spille musik er meget vanskeligt. Alle bliver nødt til at spille populær musik for det brede publikum for at kunne tjene penge. Til gengæld er musiktraditionen stærk og stolt, der er mange dygtige Salsa og Rhumba musikere, og få steder i verden møder man så mange cafeer og restauranter med live bands.

Jeg har i mange år spillet med det dansk/ cubanske orkester Grupo Danson. I 2005 indspillede vi vores debut album ”Mi Musica” Dengang inviterede vi den Cubanske musiker og komponist Alexander Abreu til Danmark for at medvirke på albummet. Det var Alexanders debut som sangskriver og leadsanger, men resultatet blev godt og resulterede bl.a. i en danish worldmusic award. Siden har Alexander lavet sit eget orkester i Havanna ”Havana de primera”, som har fået stor succes og er i dag et af de mest populære og eftertragtede cubanske orkestre. Jeg vidste, at Alexander ville være et godt link til musikmiljøet i Havanna og mødtes derfor med ham en af de første dage efter ankomst. Han inviterede mig med til at spille med hans orkester og det blev en god anledning til at hilse på de musikere han spiller og samarbejder med. Mit andet link til musikmiljøet i Havanna var percussionisten Julian Morejon Pino. Julian er bror til min gode cubanske ven Yasser Morejon Pino, der de sidste 10 år har været bosiddende i København. Julian tog mig med til øve-sessions med gruppen Afro Cuban og introducerede mig for de musikere der spiller med der.

Det endte med, at jeg fik samlet et godt hold af musikere bestående af: Julian Morejon Pino, Kaisel Leyva, Yandy Gonzalez fra Havanna de primera og Afro Cuban, samt fløjtespilleren Jenniffer Munoz og  violinisten Yadira Rodriguez, som jeg mødte på en cafe i det gamle Havanna hvor de spillede fast et par gange om ugen.

Jeg fik skrevet 2 nye kompositioner i Havanna. Et nummer, der tog udgangspunkt i en traditionel cubansk comparsa figur, og et nummer, der er inspireret af afro-cubanske grooves og figurer. Det lykkedes at få booket en dag i Studiet Egrem, og på trods af travle musikere, der samtidig havde lydprøver og øve sessions et andet sted i byen, endte det med at vi nåede både at få indstuderet og indspillet de 2 numre.

Øyvind Melhus og Øyvind Ganesh Eknes, to Norske fotografer jeg mødte, tog med i studiet og filmede vores session. Jeg har uploadet nogle af deres billeder her på www.globalekompositioner.dk. De arbejder pt. på et lille videoportræt af Globale Kompositioner i Havanna.

Havanna blev på trods af udfordringer ift. logistik m.m. – et musikalsk set meget vellykket forløb og en god afslutning på 5 måneders musikeventyr. Nu venter blot efterbearbejdningen af alt lyd og filmmaterialet fra de sidste 5 måneder.

Next stop KBH.

Buenos Aires

Location 6

Buenos Aires blev et lidt komprimeret forløb. Pga. et lukket kreditkort i Rio de Janeiro blev jeg en lille uge forsinket og havde derfor kun 2 uger i BA til at få klippet Rio film, skrevet ny musik, fundet musikere og indspille musikken, filmet etc.. Så det blev nogle intense uger.

Jeg slog mig ned i bydelen San telmo, som er et stemningsfuldt sted med masser af super hyggelige cafeer. På teatret La Scala del San telmo, havde jeg luret under et tidligere besøg i BA, at der stod et udmærket flygel. Jeg var heldig at få lavet en deal om, at jeg kunne bruge det nogle timer om formiddagen, de dage hvor teatersalen var ledig. Via Palle Windfeldt og hans ven Ernesto Snajer, kom jeg i kontakt med guitaristen Lautaro Matute. Han blev min primære samarbejdspartner i Buenos Aires. Han gav feedback og ideer til de kompositioner jeg havde skrevet, spillede med på et af numrene og satte mig i kontakt med de andre musikere der kom til at medvirke.

Jeg fik skrevet 2 kompositioner i BA. Det første med udgangspunkt et tromme-groove hentet fra den Argentinske Folklor musik. Trommeslageren Agustin lumerman indspillede groovet som jeg senere sad med i ørene, mens jeg skrev kompositionen. Derefter tilføjede Lautaro lidt Folklor-krydderi og så var det færdigt. Nummeret blev indspillet i La scala dagen før min afrejse. Den anden komposition var med inspiration fra Tangoen. Det var egentligt ikke min ambition at lave et tangonummer som sådan, mere at skrive et nummer med tangoen i baghovedet og finde nogle tangomusikere at indspille det med. Efter at have skrevet nummeret mødtes jeg med komponisten og arrangøren Diego Schissi som fortalte mig om forskellige tango-effekter, roller, figurer etc. Jeg startede med at indspille et beat og klaverparten på flygelet i La scala og mødtes derefter med violinisten Joaquin Chiban i hans lejlighed, og derefter bandoneon-spilleren Martin Sued som indspillede hjemme hos Lautaro.

Under en forkostpause på Plaza Dorrego en af de sidste dage, var der som sædvaneligt et par der dansede tango. Vi faldt i snak og aftalte at mødes hen på aftenen, hvor lyset var bedst, for at filme deres tango-mooves til det nummer vi netop var i gang med at indspille og færdiggøre. Lautaro havde tidligere spottet en fed graffitivæg på en tagterrasse tæt på hvor vi var. Stedet tilhørte et kunstnerkollektiv, som syntes det lød som en fed idé, at filme tangoen på deres terrasse. Så det blev vores location til optagelserne.

Next stop Havana

 

Rio De Janeiro

Location 5

Rio de Janeiro

Mit link til musikmiljøet i Rio var pandiero-spilleren Bernardo Aguiar. Gennem ham, kom jeg i kontakt med en række andre fede musikere. Jeg skrev et nummer en aften efter at være kommet hjem fra en koncert med Bernardos band. Dette nummer blev omdrejningspunkt for meget af det, der kom til at ske i Rio. Jeg besluttede mig for at lave det til et sangnummer og at teksten skulle være på Portugisisk.

Teksten og det portugisiske måtte jeg naturligvis have en anden til at skrive og jeg fik kontakt til sangskriveren Renato Frazao. Han satte ord til melodien – og den fik titlen ”Amplidao” Bernado og jeg startede med at indspille percussion-grundsporene. Guitarsporet blev indspillet i Renato Frazaos køkken, og André Siqueira kom forbi hvor jeg boede, belejrede toilettet og indspillede Cavaquinho derude. Luiza Borges indsang nummeret hjemme i hendes egen lejlighed. Til sidst mødtes jeg igen med Bernardo til en go lang dag hvor vi byggede en stor percussion lyd mur, som skulle bruges til outroen på nummeret.

En dag inviterede Gabriel Policarpo, som er Bernardos percussion ven, mig ud for at se en undervisningstime med hans samba-gruppe. Senere på aftenen tog vi til en jam. Her fik vi udvekslet en masse forskellige ideer, som resulterede i, at vi definerede et fælles projekt. Kort fortalt, består projektet i en videokomposition, hvor vi bl.a. blander Gabriels sambaskole og mit Booom-projekt (400 børn på murerbaljer). Evt. bruger vi også mindre musik-konstallationer fra begge lande. Disse forskellige grupper af mennesker fra både Brasilien og Danmark, skal indspille kompositionen – som vi efterfølgende filmisk og musikalsk vil klippe og mixe mellem.

En af de sidste dage jeg var i Rio, tog Gabriel og jeg ud til hans fars metalværksted. Det viste sig at maskinerne rummede nogle ret fede lyde som vi begyndte at sætte sammen til grooves og rytmiske figurer. Jeg prøvede samtidig at få filmet nogle billeder så jeg har materiale til at klippe en video til musikken når jeg er tilbage i DK.

Rio en en by jeg snart må tilbage til igen. Det var også som om den forsøgte at holde lidt på mig. Mit dankort blev spærret, så jeg måtte udskyde rejsen til Buenos Aires 4-5 dage.

Torshavn

Location 4

Efter 3 uger med indisk storby og op mod 40 graders varme var det perfekt at lande på Færøerne og få frisk luft i lungerne, regn og blæst i hovedet og blive omgivet af ro og storslået natur.

En af de eneste aftaler, der lå fast inden jeg tog afsted på globale-kompositioner-rejsen var, at jeg skulle lave en weekendworkshop på Torshavn Musikskoles mgk i slutningen af september. Det har jeg gjort nogle gange tidligere og de ture har været medvirkende til at Færøerne blev valgt som en af de 7 destinationer. Mine workshops på musikskolen har fokus på musik og krop, rytmetræning, koordination og improvisation. Denne gang arbejdede vi bla. med et Gumbootinspireret bodypercussion-groove. På den måde fik jeg bundet tiden i Johannesburg sammen med opholdet på øerne, hvilket for mig var en sjov oplevelse.

Jeg havde på forhånd forestillet mig, at en af de ting der kunne være interessant at prøve kræfter med i Torshavn var, at lave en fortolkning af færøsk kædedans. For at løse denne udfordring allierede jeg mig med Kari Sverrisson, som er en færøsk sanger med interesse for kvadsang. Jeg fandt et kvad der hedder Regin og fik Kari til at indsynge lead vokal. Derefter indkaldte jeg mgk eleverne til at mødes en aften og indspille de bodypercussion grooves, de allerede havde lært på workshoppen og derefter indsynge kor. Under mgk koret har jeg lagt en meget gammel indspilning af nummeret for at give lidt fylde og autensitet. Til sidst lavede jeg et spor med solo bodypercussion for at skabe lidt variation i beatet.

Kristian Blak bliver ofte refereret til som omdrejningspunkt for færøsk musik indenfor de sidste 30-40 år. Han er en ildsjæl der arrangerer adskillige festivals hvert år, driver musikbutikken Tutl, der udelukkende sælger færøsk musik, er leder af flere orkestre, arrangerer og skriver musik m.m. Et af Kristians projekter er at lave grottekoncerter. Nogle gange offentlige koncerter andre gange som events og privat arrangementer. Jeg fik tillusket mig at spille med på årets sidste grottekoncert. Vi sejlede ud fra Torshavn med sejlskibet Nordlyset, sammen med ca. 30 publikummer, lagde til ud for en grotte på Nolsoy og hoppede ned i 4-5 gummibåde som så sejlede ind i grotten. Kristian havde medbragt et Keyboard og en forstærker + et par horn, jeg havde min melodika og en af musikskolens djember. En af publikummerne havde medbragt en tværfløjte og spillede lidt med. Der var desværre en del strøm og høj sø under koncerten, så nogle publikummer blev søsyge, en motor gik ud, to publikums både sejlede ind i hinanden og musikerbåden havde en enkelt kollision med grottevæggen. Men derudover var der også passager af koncerten, hvor der var roligt og mulighed for at nyde oplevelsen af at spille på en så speciel location og med den flotte klang der var i grotten. Thumbs up til Kristian for at lave disse alternative koncerter.

Kim Kristensen er en udstationeret dansk jazzpianist, komponist og fusionsmusiker, der har boet et par år på øerne. Han underviser på Torshavn Musikskole. Jeg tilbragte en del tid med Kim og vi besluttede at indvie hans hjemmestudio, som på daværende tidspunkt var næsten klar til brug. Jeg tænkte at det kunne være interessant at lave en fortolkning af en ældre færøsk melodi, så jeg spurgte sangerinden Unn Paturson om ikke hun ville være med og vælge et nummer. Hun valgte nummeret Litlan af Hans J. Højgaard. Kim og jeg mødtes derefter en formiddag i hjemstudiet og jeg gik på opdagelse i Kims store Instrumentsamling. Jeg fandt en trækasse, en lille marimba, en udo krukke, en harmonium en inuittromme af en slags og 24 klokker svarende til en kromatisk skala over 2 oktaver. Marimbaerne var i e mol så de fik lov at definere tonearten. Derefter indspillede jeg lag på lag et instrument af gangen, Kim indspillede fløjte og dagen efter mødtes jeg et andet sted i byen med Unn og indspillede vokal på nummeret.

Sidste projekt jeg lavede på Færøerne var en fortolkning at en vuggevise der hedder Rura Rura. Egentligt ville jeg først bare lave en solo klaverversion af nummeret, men besluttede så at lave en trioversion. Jeg spurgte Per Højgaard Petersen, der er studerer på mgk og basisten Agnar Lamhauge. Vi mødtes nogle timer aftenen før jeg tog hjem og lavede et par spontane takes af mit arrangement af nummeret.

Det var nogle fede uger på øerne, hvor mængden af musik igen overraskede mig. Der bor kun ca. 15.000 mennesker i Torshavn, Men mængden og kvaliteten af musik svarer mindst til en dansk by størrelse kolding, Esbjerg…

Next stop Rio de Janeiro