2. møde med Thulani og Gumboot drengene

Under mit andet møde med Thulani og hans Gumbootgruppe begyndte der så småt, at tegne sig en plan for vores fælles komposition. Det bliver formentlig en blanding af nye grooves og breaks jeg laver, et par Body Rhythm Factory samples og nogle variationer over grooves fra Thulani og Gumbootgruppens repetoire. Hvis alt går efter planen vil vi mødes 2-3 gange i løbet af ugen og filme kompositionen på fredag eller mandag. Vi mangler dog stadigvæk en location, et færdigt arrangement og ikke mindst, at blive i stand til at lave en fremførelse med en eller anden form for overskud.

Her ses arbejde med en ny sekvens jeg er i gang med at udvikle.

 

Første møde med Gumboot gruppen

Mit første møde med Thulani og hans Gumbootgruppe udviklede sig til en spontan workshop nogle timer, hvor vi skiftedes til at lære hinanden forskellige grooves og bevægelser, tjekkede hinandens videoer ud og fik snakket om muligheden for at kunne mødes flere gange, skrive en komposition og få den filmet i løbet af de næste 14 dage.

Følg med her på siden og se om det lykkes….